Besked fra bestyrelsen

Tusind tak til alle der deltog i dagens arbejdsdag!

Solen stod højt på himlen, og temperaturen sneg sig vist op omkring de 25 grader! Stemningen var fantastisk, og snakken gik livligt, mens vi sammen fik løst en lang række opgaver og virkelig gjort en synlig forskel på vores fællesarealer.

Vi fik ryddet op overalt, plantet nye planter og etableret “Vild med Vilje”-bede. Ukrudtet blev luget, og fælleshuset – både køkken og toilet – fik en grundig omgang, så det nu står skinnende rent. Alle træelementer på legepladsen fik træbeskyttelse, bander og borde blev renset for tape og snavs, kloakkerne blev tømt, efeuen klippet ned, bænke fik nyt træ, stierne blev fejet, og skrald blev kørt på genbrugspladsen. Og det er kun et udpluk af alt det, vi nåede i løbet af dagen. Kort sagt: Der blev knoklet – og det kan virkelig ses!

Vi rundede arbejdsdagen af med fællesspisning, hvor omkring 50 børn og voksne nød en velfortjent omgang pizza i godt selskab.

Endnu en gang tak for jeres tid, energi og fællesskab – det er en fornøjelse at være en del af Øresundsgården sammen med jer!

Flere meddelelser

HUSK: Ingen parkering på pladserne op ad affaldsområdet!

Kære alle beboere i Øresundsgården Fra næste uge arbejdes der af PIT Hegn på at opsætte nyt hegn rundt om affaldsområdet. Derfor: Parkér IKKE på ...

Hækklipning fra mandag den 5. oktober

Gartnerne kommer og klipper vores hække fra på mandag den 5. oktober. Hvis du har en lukket have uden direkte adgang fra stierne, så er du ...

Nyt om affaldsområdet – parkér ikke op ad dette

Kære alle beboere i Øresundsgården Som I kan se, har et lille stærkt team i dag lørdag fået fjernet det gamle hegn ved affaldsområdet. Når ...

Vedr. renovering: Øresundsvej 126B st.

På vegne af Jan og Caroline i 126B st. udsendes denne information om deres kommende renovering: Kære naboer Vi vil gerne informere jer om, at ...

Ny indhegning af affaldsområdet – giv en hånd med den 19. sep.

Kære alle beboere i Øresundsgården Som besluttet på generalforsamlingen, laver vi ny indhegning af området med affaldscontainere. Opsætning af det nye hegn går snart i ...

Brug af fælleshuset

Fælleshuset er en vigtig del af Øresundsgården. Det danner rammen om alt fra fødselsdage og fester til sport og hyggelige sammenkomster med familie, venner og ...